Så hvad kan vi hjælpe med?


Akutte problemer som hold i nakken/ryggen, diskusprolapser, kæbeproblemer og skulderdysfunktioner. Også mere længerevarende tilstande som hoftesmerter, tennisalbue, frossen skulder, piskesmæld, hovedpine osv. kan oftest også afhjælpes med behandling. Kort sagt: dér hvor der er led eller muskler involveret, mener vi at der bør undersøges og behandles for evt. dysfunktioner.


Jamen jeg har jo ikke ondt, så det er der vel ikke behov for?

Et gammelt udsagn siger, at smerte kun er toppen af isbjerget. Vi tror ikke det er helt forkert, for kroppens nervesystem fortæller ikke konstant når der er ubehag, smerte eller dysfunktion – ellers ville vi alle gå rundt med diverse symptomer hele tiden. Ligesom de fleste går til service med deres bil eller til tandlægetjek regelmæssigt, vælger mange præventiv undersøgelse og behandling hos kiropraktor. Mange fortæller ved deres første besøg at grunden til deres hold i lænden opstod var, fra at ”de drejede sig forkert i sengen” eller ”skulle binde snørebånd, og så satte lænden sig pludseligt fast”. Symptomforklaring – ja, funktionsmæssigt – nej. ’Glasset’ med symptomer fyldes ikke ved normale dagligdags bevægelser hvis kroppen er i balance og i optimal funktion. Ligesom bilens hjul ikke pludseligt falder af når man kører over et vejbump, eller at hullet i tanden opstår at have drukket sodavand i weekenden. 


Hvorfor er det blevet sådan/har jeg det sådan?

For at de konstante informationer der flyder rundt i vores nervesystem, ikke giver bevidste beskeder om alt der ikke fungerer 100% i kroppen, har vi et automatisk bremsesystem (kaldet descending inhibition). Det er dette bremsesystem som kan blive påvirket af fysiske og psykiske stresstilstande. Et eksempel på denne ubalance i nervesystemet kunne være spasticitet, hvor nervesystemet ukontrolleret sender konstante motorsignaler til musklerne og kramper sammen.
Et andet, mere dagligdags eksempel på ubalance i nervesystemet kunne være hvor en evt. længerevarende stress har skabt for stor ubalance mellem det parasympatiske nervesystem (afstressende) og sympatiske (kropsstressende), hvilket kan lede til nedsat funktion i immunsystemet og smertetilstande (da kroppen bliver mere sårbar for skader), dårligere søvnkvalitet og fordøjelsesproblemer. 



Men hvorfor fortsætter jeg med at få ondt?

Vaner. Være det sig fysiske, fysiologiske, ergonomiske, psykiske eller andre. Kroppen vænner sig til stimulus og kompenserer hvis stimulus ikke er positiv for kroppen. 



Samarbejde med mange andre behandlingsformer: 

Dine behandlinger og virkningerne heraf bliver løbende revurderet, og der kan forekomme anbefalinger om at samarbejde med andre behandlere undervejs i behandlingsforløbet.